Medlemsservice
 
 
 
 

Glemt password?

Medlemskab

Tidsskrift

Ordenshistorisk Tidsskrift udkommer ca. 2 gange om året.

Se en liste over indholdet her

Bogudgivelser

Ordenshistorisk Selskab står bag udgivelser af bøger med ordensrelateret indhold.

Se en liste over bøgerne her

Ordenshistorisk Forlag

Ordenshistorisk Forlag er et forlag som - uafhængigt af Ordenshistorisk Selskab - udgiver bøger om ordner og medaljer.

Se listen af udgivelser her

  Udskriv artikel

Fransk hæder til kunstneren Ólafur Elíasson

Den dansk-islandske kunstner Ólafur Elíasson blev hædret med officérsgraden af ordenen "Des Arts et des Lettres" ved en ceremoni på den franske ambassade i København.
Fransk hæder til kunstneren Ólafur Elíasson

Ordenen "Des Arts et des Lettres" (Officér). Foto: Ministère de la Culture et de la Communication, Frankrig

Ólafur Elíasson har udstillet flere gange i Frankrig og skal i år fra juni til november stå bag en udstilling foran Versailles slottet nær Paris - en tilbagevendende begivenhed som før har haft kunstnere som Jeff Koons og Xavier Veilhan som udstillere.


L'ordre des Arts et des Lettres blev stiftet den 2. maj 1957 og hører under den franske kulturminister, der står for tildelingen af ordenen på baggrund af indstillinger fra et ordensråd. Ordenen er en af fire ministerielle ordener, der overlevede general de Gaulles ordensreform i 1963, hvor en lang række ministerielle og koloniale ordener blev afløst af den nationale Fortjenstorden, "l'Ordre National du Mérite". Ordenen har tre klasser: Kommandør, officér og ridder. Den kan tildeles personer, franskmænd som udlændinge, der har udmærket sig inden for kunst, kultur og litteratur.


Blandt ordenens danske modtagere finder vi forlagsdirektør Claus Clausen (ridder 2015), forfatteren Jens Christian Grøndahl (ridder 2010), musikeren Benjamin Koppel (ridder 2012) og filminstruktøren Gabriel Axel (kommandør 2000).