Medlemsservice
 
 
 
 

Glemt password?

Medlemskab

Tidsskrift

Ordenshistorisk Tidsskrift udkommer ca. 2 gange om året.

Se en liste over indholdet her

Bogudgivelser

Ordenshistorisk Selskab står bag udgivelser af bøger med ordensrelateret indhold.

Se en liste over bøgerne her

Ordenshistorisk Forlag

Ordenshistorisk Forlag er et forlag som - uafhængigt af Ordenshistorisk Selskab - udgiver bøger om ordener og medaljer.

Se listen af udgivelser her

  Udskriv artikel

Kongeligt besøg i Litauen

Som en afrunding af besøget i de baltiske lande besøgte Kongeparret Litauen.
Kongeligt besøg i Litauen

Kongeparret var på statsbesøg i Litauen den 28.-29. januar. Som i Estland fandt der også her en ordensudveksling sted. Det skete på præsidentpalæet i Vilnius. Kongen blev tildelt storkorset af Vytautas Den Stores Orden i kæde. Dronningen modtog ligeledes storkorset, men uden kæde, der kun tildeles statsoverhoveder.
Ordenen er Litauens fornemste og har fem klasser. Den blev indstiftet i 1930 i anledning af 500-året for storhertug Vytautas Den Stores død.


Kunstneren bag ordenen er Jonas Burba (1907-1952). Under den sovjetiske besættelse af landet blev Burba deporteret til Sibirien i 1941 sammen med andre litauiske kunstnere. Burba er også manden bag storhertug Gediminas Ordenen.


Båndene til begge ordener bliver leveret af det danske firma M.W. Mørch og Søns Efft. Ordensinsignierne til Vytautas Den Stores Orden bliver fremstillet af den litauiske mønt.


Kongen udnævnte præsident Gitanas Nausėda til ridder af Elefantordenen, mens hans hustru Diana Nausėdienė modtog storkorset af Dannebrogordenen. Repræsentanter for regeringen og embedsværket samt en række af hoffets ansatte modtog også en litauisk dekoration. Medlemmer af præsidentens stab og repræsentanter for Litauens regering modtog en dansk dekoration i forbindelse med statsbesøget.


I 1996 blev præsident Brazauskas udnævnt til ridder af Elefanten.